Archive for november, 2017

Brug fjernvarme: Du holder varmen og sparer penge

Mange af EnergiDatas kunder, især i detailbranchen, bruger eldrevne varmekilder, og det kan være en dyr fornøjelse. Ved at bruge fjernvarme i stedet kan man spare op til en tredjedel af prisen.

Temperaturen udenfor nærmer sig frysepunktet, og det har længe været nødvendigt at tænde for varmen. I de fleste detailbutikker betyder det, at varmetæppet ved indgangen skal tændes, så kulden holdes ude og varmen inde. Vi oplever, at mange varmetæpper kører på el fremfor fjernvarme, og det kan mærkes på varmeregningen.

Komfortstrøm og dårlig afkøling

El, som bruges til opvarmning, betegnes som komfortstrøm. Det betyder, at det er dyrere pr. kWh end el, der bruges til fx belysning. Man kan altså opnå en konkret økonomisk fordel på faktor 2,5-3 ved at opvarme med fjernvarme i de tilfælde, hvor det er muligt.

Når du bruger fjernvarme til opvarmning, skal du være opmærksom på at undgå dårlig afkøling. Dårlig afkøling sker, når differencen på fremløbstemperaturen og returvandet er under 30 °C på ét år.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan jeres fjernvarmeanlæg afkøler, da hver grad under 30 °C koster en merafgift hos jeres fjernvarmeværk. Undersøg priser og regler ved dit lokale forsyningsselskab, da det kan variere fra by til by.

Hvis du vil blive klogere på jeres muligheder for at varme med fjernvarme i stedet for el, gas eller olie, kan du kontakte vores Energikonsulent Christian Engelsen på +45 4035 0416

Fremtiden er grøn – også når det gælder energistyring

Mange bruger årets sidste måneder på at se tilbage på året, der gik, men EnergiData vil gerne se frem. Frem mod 2018, som vi forudser, vil blive præget af flere fjernaflæste data og større krav til mindre CO2-udledning. Energistyringssystemer anno 2018 skal være rustet til et marked, der stiller stadig større krav til grøn omstilling – og det er MinEnergi 2.0.

MinEnergi har gennemgået en markant udvikling de seneste år. Brugerfladen er blevet mere intuitiv, og listen med features er udvidet med call-to-action lister og miljøregnskaber. Det er en udvikling, som bunder i de behov og tendenser, vi ser i branchen. Vores adm. direktør, Morten Dysted Dahl, har længe anerkendt, at miljø er et parameter, der er blevet vigtigere for vores kunder:

”Vi oplever, at miljø er blevet et konkurrenceparameter. CSR er blevet en selvstændig disciplin, og miljø er kommet på dagsordenen på ledelsesgangene,” fortæller Morten Dysted Dahl, og fortsætter: ”Vi tror på, at virksomhederne vil blive afregnet på deres CO2-udledning inden for den nærmeste fremtid. Det giver vores kunder endnu større grund til at kende og have kontrol over deres CO2-udledning.”

Syv forskellige måder at kende sin CO2-udledning på

At kende sit aftryk på miljøet kræver data om sit energiforbrug. Nogen indsamler det manuelt, men pilen peger på digitalisering med fjernaflæste data.

MinEnergi 2.0 kan indsamle data fra syv forskellige datakilder fx Datahubben, og det frigiver værdifulde ressourcer. I stedet for at bruge tiden på at indsamle data, kan den bruges på konkrete tiltag, som kan mindske CO2-udledningen og skåne miljøet. En proces, som vi mener, at flere i virksomheden skal tage ejerskab i.

Miljø skal være for alle i virksomheden

”Jo flere der tager ejerskab i jagten på energibesparelser, jo større besparelser ser vi på bundlinjen.” Så simpelt kan det siges, når Morten Dysted Dahl svarer på spørgsmålet om, hvordan fokus på miljøet kan skabe flere besparelser. Én af styrkerne ved MinEnergi 2.0 er, at det taler til flere medarbejdergrupper.

”I MinEnergi 2.0 har vi stor fokus på involvering af medarbejderne. Det er både på et lavpraktisk niveau i forhold til indstilling af sprog og en brugervenlig navigation, men også i udviklingen af features. Miljøregnskab er et rigtig godt eksempel, for både økonomi-, CSR- og driftsmedarbejdere har brug for informationer om CO2-udledningen til grønne regnskaber og CSR-rapporter,” siger Morten Dysted Dahl.

EnergiData rimer på travlhed

I EnergiData ser vi frem til 2018, hvor vi kommer til at løbe stærkt. Flere af vores kunder skal konvertere fra MinEnergi 1.0 til MinEnergi 2.0, og vi har flere projekter i pipeline. Blandt andet en rapportfunktion  til MinEnergi 2.0, og så vil vi styrke vores position i Tyskland sammen med vores tyske datterselskab EnergiData GmbH .

Vil du vide mere om, hvordan I kan kombinere miljø og energistyring?

Tilmeld dig og dine kollegaer til vores temadag om miljø og energistyring onsdag d. 6. december kl. 9.00-11.00 på vores kontor i Køge. Skriv en mail til amhj@energidata.dk seneste mandag d. 4. december, med navn og telefonnummer på de deltagende, og hvis du har spørgsmål.

Adresser


Hovedkontor:
Centervej 5
DK - 4600 Køge

Regionskontor:
Åhave Parkvej 11
DK - 8260 Viby J

CVR: 26737931

Få vores nyhedsbrev

Vi udsender vores nyhedsbrev én gang om måneden, hvor du blandt andet kan få artikler om vores kunder, produkter og services samt tips til et lavere og grønnere energiforbrug.

Vi bruger al vores energi på, at I sparer jeres!

Følg os på:
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.