Archive for april, 2018

Data er nøglen til jeres energistrategi

Hos EnergiData oplever man, at flere og flere får fokus på energioptimering og ser værdien i en energistrategi. Det er en glædelig udvikling ifølge softwarevirksomhedens direktør Morten Dysted Dahl, da det er en overset guldgrube, der har en positiv påvirkning på bundlinje og miljø. Men det kommer ikke af sig selv

Lækre Tesla’er og flotte vindmøller er bare mere sexet at tale om end kedelige kontorbygninger og uinspirerende køle-/varmeanlæg i en mørk kælder. Ikke desto mindre ser EnergiData en stigende interesse for sidstnævnte. Bygninger er en af de mest lønsomme energi-indsatser, når det kommer til reducering af CO2-udledning og økonomisk gevinst.

”Vi ser en tendens i form af, at flere virksomheder udarbejder strategier for deres energiforbrug. Der er kommet en langt større bevidsthed omkring energioptimering, og det er i højere grad forankret øverst i hierarkiet,” siger EnergiDatas adm. direktør, Morten Dysted Dahl.

Han påpeger, at en af de altoverskyggende årsager til, at der prioriteres ressourcer til energioptimering, er, at der er penge at hente – rigtig mange penge – og det er ikke uvæsentligt for virksomheder.

Energiforbruget overrasker

Det er nemt at lave en energistrategi. Det er straks værre at eksekvere den og ikke mindst opnå succes, fastslår Morten Dysted Dahl. Her er det vigtigt at begynde med at gå et skridt tilbage og få et overblik. Der skal være et udgangspunkt på baggrund af data, som strategi og mål fastsættes ud fra.    

”Vi oplever, at det er en øjenåbner for mange virksomheder, når vores energistyringssystem MinEnergi sætter tal på deres energiforbrug,” siger EnergiDatas direktør, og fortsætter:

”Det er ofte en endnu større øjenåbner, når strategien så skal eksekveres, og vi ser nærmere på deres bygninger. Man kan tilsyneladende have ens bygninger, men når man ser nærmere på deres energiforbrug, kan den ene bygning bruge op til dobbelt så meget energi som den anden, selvom størrelse, åbningstider og anvendelse er den samme.”

Uanset om man er en boligforening, detailhandelskæde eller en virksomhed med mange filialer, er der utvivlsomt energibesparelser at hente, når bygninger og det tekniske udstyr ses efter i sømmene. Og vil man gerne have et sort på hvidt-bevis på, at man har opnået sine energimål, er overvågning hovedingrediensen i dén opskrift.

Fanger de værste syndere

Morten Dysted Dahl fortæller, at overvågning af energiforbruget ikke kun er væsentligt i forarbejdet til energistrategien. Det er et vigtigt element i hele processen, ligesom den rette rådgivning kan være afgørende.

Det internetbaserede energistyringsværktøj MinEnergi giver virksomheder mulighed for at overvåge deres forbrug helt ned på time-niveau på hver enkelt bygning. På den måde kan man se præcist, hvor der er udsving og i hvilket tidsrum. Værktøjet har bl.a. en Call To Action-funktion, som fremhæver de værste syndere, så man ved hvilke udsving, der vil koste mest, hvis ikke man reagerer.

”Energiovervågning er en lønsom om end til tider tidskrævende affære, men EnergiData er med hele vejen – før, under og efter. Alt efter behov selvfølgelig. Vi kan servere det hele på et sølvfad for vores kunder gennem vores FullService koncept. Her varetager vi hele energistyringsfunktionen for vores kunder, så de kan koncentrere sig om deres kerneforretning. Det indbefatter administration, vedligeholdelse og analyse af kundens ejendomsportefølje for at finde de mest rentable projekter. Det er i den forbindelse vores slogan om at ”vi bruger alt vores energi på, at I kan spare på jeres” er opstået,” slutter EnergiDatas adm. direktør, Morten Dysted Dahl.

Mangler I inspiration til at komme i mål med jeres energistrategi? Kontakt os på +45 4614 1460 eller salg@energidata.dk

Overblik skaber besparelser

MinEnergi er omdrejningspunktet i arbejdet med energistyring, men det kan være vanskeligt at skabe det samlede overblik. Det er umagen værd at sammenligne forbruget på tværs af ejendommene, for det er typisk her, at de største besparelser er

Det er typisk for boligselskaber, ejendomsadministratorer og kommuner at have mange ejendomme i deres portefølje, og nogle performer bedre end andre. Der er ikke én løsning på at optimere forbruget til de bedste standarder, men ved at sammenligne forbruget på el, vand og varme på tværs af ejendommene, er man godt i gang.

Det totale overblik over energiforbruget i alle ejendomme er let tilgængeligt i MinEnergi. Under menupunktet ”Analyse” og ”Nøgletalsanalyse” bliver ejendommene sammenlignet på el, vand og varme, så det bliver tydeligt, hvor mange kWh eller m³ en ejendom bruger pr. m². Man kan hurtigt se, om en ejendom perfomer godt i forhold til de opstillede standarder, og hvilke der ligger i toppen og bunden i sin ejendomsportefølje.

Mange virksomheder har også behov for at sammenligne forbruget på flere parametre end kWh og m³. Derfor giver muligheden for selv at angive frie nøgletal stor værdi i analysearbejdet. Et udpluk af mulighederne for frie nøgletal er: antal medarbejdere, studerende og udlejet areal.

Lær af de bedste eksempler

Når man anvender analyseværktøjet i MinEnergi til at sammenligne data, bliver det synligt, hvilke ejendomme der performer bedst. Hvorfor nogle ejendomme gør sig bedre end andre, er værdifuld viden. Det kan nemlig omsættes til besparelser i de ejendomme, der ligger i bunden af listen.

De bedste eksempler skal altså danne grundlag for flere besparelser, men det kræver, at man holder et vågent øje med energiforbruget i sine ejendomme og aktivt bruger data til at prioritere sin indsats.

Data er først værdifuld, når de bruges aktivt

Data om energiforbruget bliver i stigende grad tilgængelig for virksomheder. Fjernaflæst data helt ned på time-niveau og nye teknologier, såsom Danfoss ECL 310, gør det muligt at indsamle data og styre energien direkte fra computeren.

De store mængder data giver indsigt i ejendommenes energiforbrug, men dataen skal anvendes aktivt til fx at sammenligne forbruget, hvis de skal skabe værdi og besparelser på bundlinjen. Inaktive brugere og manglende overvågning i en travl hverdag er udfordringer på vejen, som de fleste kan genkende.

Derfor kan analyseværktøjet, og især nøgletalsanalysen med sammenligning af forbruget på tværs af ejendomme, være første skridt på vejen til at komme udfordringerne til livs og opnå flere besparelser.

Skal I have tips til at spare penge ved hjælp af det store overblik? Kontakt os på +45 4614 1460 eller salg@energidata.dk

Adresser


Hovedkontor:
Centervej 5
DK - 4600 Køge

Regionskontor:
Åhave Parkvej 11
DK - 8260 Viby J

CVR: 26737931

Få vores nyhedsbrev

Vi udsender vores nyhedsbrev én gang om måneden, hvor du blandt andet kan få artikler om vores kunder, produkter og services samt tips til et lavere og grønnere energiforbrug.

Vi bruger al vores energi på, at I sparer jeres!

Følg os på:
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.