Scandlines sparer på energien

Scandlines har taget endnu et skridt i den energibesparende retning. Investeringer i energistyring i bygningerne på havnene i Rødby og Gedser betyder, at man ikke længere spilder unødvendig el, vand og varme

Scandlines går gerne forrest, når pengene skal sættes i miljøvenlige investeringer. Således kunne selskabet i 2013 præsentere verdens største hybridfærge og sejler i dag med fire hybridfærger. På vandet har man altså fundet en del af formlen for succes med miljøvenlige tiltag. Endnu et tiltag er taget, og denne gang er man gået på land. Scandlines har nemlig fået installeret energistyring, som allerede har givet besparelser. Man er blandt andet blevet gjort opmærksom på ventilationsanlæggets driftstider gennem programmet og har ændret dem. Ved at nedjustere antallet af driftstimer samt indblæsningstemperatur kan Scandlines således spare cirka 25.000 kr. om året pr. anlæg.

Man har fået installeret det internetbaserede program MinEnergi, hvor alle målerdata fra havnebygningerne i Rødby og Gedser samles. På den måde har man styr på forbruget af el, vand og varme helt ned på timebasis. Derudover modtager en medarbejder hos Scandlines en alarm ved overforbrug, og på den måde kan et spild hurtigt stoppes. Samtidig kan personalet i de administrative funktioner nemt hente relevant data om energiforbruget.

Letter administrativt
Med MinEnergi har Scandlines også alle målerdata samlet ét sted, og det er en stor fordel, når der skal indberettes. ”Med programmet er vi sikre på, at vi har de rigtige energital til miljøregnskaberne og forsyningsselskaberne, og vi kan nemt finde tal fra tidligere måneder og år,” forklarer Lotte Hansen, som er økonomiassistent hos Scandlines. Det gør arbejdet meget nemmere, og hun er ikke længere afhængig af, at kolleger indrapporterer tallene.

”Tidligere blev alle målerdata skrevet ned i hånden og måske først afleveret den 10. i måneden. Nu kan jeg hente alle hovedmåleraflæsninger samt bimåleraflæsninger den første i måneden eller trække data ud for den ønskede måned uanfægtet, hvilken dato vi er fremme ved,” forklarer hun.

Hun fortæller desuden, at de valide målerdata, som indsamles gennem MinEnergi betyder, at hun nemt kan tjekke, at den aktuelle måneds forbrug stemmer overens med det fakturerede og dermed, at selskabet heller ikke betaler afgifter for et større forbrug, end man reelt har.

Dermed opfylder MinEnergi en administrativ lettelse, og samtidig henter man besparelser hjem på energien. ”Det handler i høj grad om at plukke de lavthængende frugter, og det er det, vi gør med energiovervågningen og den rådgivning, vi får fra EnergiData,” siger Fritz Kristensen.

 

Adresse


EnergiData A/S
Centervej 5
DK - 4600 Køge
CVR: 26737931

Følg os på:

Nyhedsbrev

Vi udsender vores nyhedsbrev én gang om måneden, hvor du blandt andet kan få artikler om vores kunder, produkter og services samt attraktive kampagner og tips til et lavere og grønnere energiforbrug.

Vi bruger al vores energi på, at I sparer jeres!

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.