EnergiData

Vi bruger al vores energi på, at I sparer jeres!

Boligselskab2018-10-18T02:12:35+00:00

Boligselskab vil sikre grøn strategi med MinEnergi 2.0

Slagelse Boligselskab havde et behov for fast overvågning af energiforbruget og en dedikeret ressource til at evaluere og handle på udviklingen. MinEnergi 2.0 blev en del af løsningen, og det skal være med til at fange fejl i opløbet og sætte mere fokus på energien i boligselskabets mange ejendomme

Slagelse Boligselskab arbejder målrettet på at skabe nye initiativer, der skal sætte dem på landkortet som et moderne og fremtidssikret alment boligselskab – og det har de gjort siden 2010. Et af initiativerne er en energihandleplan, som nu skal realiseres med hjælp fra MinEnergi 2.0. Peter Dandanell, der er energikonsulent i boligselskabets tekniske afdeling, siger:

”Jeg har haft kontakten med EnergiData i hele processen, og jeg kan ikke klage over samarbejdet. Det har været fint. Vi er glade og tilfredse for slutresultatet med MinEnergi 2.0, og små udfordringer, der har været undervejs, har vi løbende løst sammen med EnergiData.”

Ifølge Peter Dandanell har han og kollegerne fået et pålideligt og godt værktøj, og de har nu en god forudsætning for at nå i mål med de igangsatte initiativer på energiområdet.
 
Nemt og enkelt værktøj
Det er ikke kun Peter Dandanell, der er tilfreds med det nye energistyringsværktøj. Boligselskabets medarbejdere, der er ansvarlige for de forskellige ejendomme, har været på administratorkursus i MinEnergi 2.0, og de hilser værktøjet velkommen.

”Vores områdeledere er meget glade for systemet, fordi det er nemt og enkelt. De har taget det til sig, og systemet har vist sig at være et rigtig godt værktøj i hverdagen,” siger Peter Dandanell, og fortsætter:

”Jeg er dén faste ressource på hovedkontoret og afsætter en dag om måneden, hvor jeg evaluerer forbruget ved hjælp af nøgletalsanalysen i MinEnergi 2.0 og ser på afkølingen. Hvis noget afviger markant, skriver jeg direkte til områdelederen, som kan tage hånd om problemet med det samme.”

Tidligere har Slagelse Boligselskab anvendt et andet system til at indtaste og overvåge energiforbruget, men værdien af systemet udeblev. Det skyldtes bl.a. risiko for fejl ved indtastning af data, og der manglede en fast ressource til evaluering af forbruget. Det glæder derfor Peter Dandanell, at de er skiftet over til MinEnergi 2.0, og han ser mange muligheder med systemet.
 
Muligheder med fjernaflæsning
Energistyrelsen har pålagt alle netselskaber at opsætte fjernaflæste elmålere med timeregistrering inden udgangen af 2020. Det er et skridt på vejen mod et intelligent elsystem, og Peter Dandanell er optimistisk ved fjernaflæst data helt ned på timeniveau.

”Lige nu aflæser vores områdeledere målerne manuelt og indtaster data direkte i MinEnergi 2.0 på deres smartphones. Vores forsyningsselskab er dog ved at skifte alle deres elmålere til fjernaflæste målere, og vi har allerede budgetteret med omlægningen i MinEnergi 2.0. Det giver os nogle muligheder, som fx at opsætte alarmer og dermed opdage fejl og spild i systemet langt hurtigere, end vi gør nu.”

En gevinst ved fjernaflæst data er, at man kan opdage fejl langt tidligere end ved manuel aflæsning. En anden gevinst er, at medarbejdernes ressourcer bliver brugt bedre, for når manuelle aflæsninger bliver afløst af automatiske til MinEnergi 2.0, frigiver det tid til andre opgaver.

Det er imidlertid for tidligt at sige præcis, hvor stor gevinsten er for boligselskabet ifølge Peter Dandanell, som hellere vil glæde sig over, at muligheden for fjernaflæst data ligger åben med MinEnergi 2.0.