EnergiData modtager tilskud fra Energistyrelsen

Tilskuddet går til at udvikle en ny algoritme, der ved hjælp af flere data fra bimålere skal finde mere kvalificerede energispareløsninger i dine bygninger.

Energistyrelsen har givet 9,4 mio. kroner til projekter, der arbejder for at fremme energieffektive og intelligente bygninger. EnergiData har fået tilskud til at udvikle algoritmen ”SKYNJA”, som arbejder på at identificere potentialer for energibesparelser i din ejendomsportefølje.

Ingen fysisk tilstedeværelse

Målet med ”SKYNJA” er, at det skal være muligt at identificere besparelsespotentialer uden at besøge bygningen.

”Projektet skal finde en måde, hvor vi kan finmåle på de specifikke anlæg og energisystemer, som lige nu kun kan gøres ved fysisk tilstedeværelse i bygningen. Formålet er at digitalisere og automatisere det, vi lige nu gør ved håndkraft ved ejendomsbesøg,” siger adm. direktør i EnergiData Morten Dysted Dahl.

En del af projektet består også i at kategorisere virksomheder, bygninger og tekniske anlæg, så algoritmen benchmarker energiforbruget med sammenlignelige virksomheder, bygninger og anlæg.

Energistyrelsen har skrevet mere om projektet til smart anvendelse af data til energibesparelser her

Vil du vide mere om “SKYNJA”? Ring til os på + 45 4614 1460.

By |maj 1st, 2019|Nyhedsbreve|

About the Author: