H. Daugaard vil køre på den grønne bane


Den internationale logistikvirksomhed investerer i digitalt energiovervågningsværktøj, så de kan arbejde strategisk med bæredygtighed og dermed nedsætte CO₂-udledningen fra vognparken samt lager- og kontorbygninger

Sund fornuft har langt hen ad vejen været kodeordet for H. Daugaards arbejde med bæredygtighed i en lang årrække, og det har også skaffet gode resultater og certifikater til virksomheden. Nu skal de gode resultater dog i højere grad kunne dokumenteres, og der skal arbejdes strategisk med bæredygtighed.

Derfor har de investeret i MinEnergi 2.0, der er et digitalt energiovervågningsværktøj, der opsamler data om energiforbruget, så H. Daugaard kan organisere indsatsen og senere dokumentere udbyttet.

”Vi har et brændende ønske om, at den grønne vinkel skal være en forretningsmulighed, og vi ønsker at agere grønnere, fordi vi ser det som en forpligtelse. Behovet for at fortælle kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, at vi er på den grønne bane, er stort, og MinEnergi 2.0 er et værktøj, der kan gøre den indsats 100 % transparent for os og vores kunder,” siger Michael Frihagen, der er Adm. direktør hos H. Daugaard.

Vil i front med de største i branchen

H. Daugaard vil bruge MinEnergi 2.0 til at kortlægge, hvor de står i dag i forhold til energiforbrug og CO₂-udledning for at kunne sætte mål for fremtiden. Det er den samlede påvirkning fra hele organisation, der skal danne rammen for målene, som er et konkurrenceparameter i branchen.

”Vi har søgt efter et værktøj, der kan give os det samlede overblik over vores CO₂-udslip. Det værktøj har vi fundet med MinEnergi 2.0, hvilket gør, at vi fremadrettet kan arbejde strategisk med bæredygtighed. Nu får vi overblikket og muligheden for at dokumentere vores indsats og se i hvilken retning, det går med energiforbruget og CO₂-udslippet. Det giver os fundamentet for at kunne arbejde efter konkrete og grønne mål,” tilføjer Michael Frihagen.

Den grønne indsats har en direkte effekt på kunderne. Ved at bruge H. Daugaard til at fragte gods og varer rundt i verden, får kunderne en grøn leverandør, der bidrager til den grønne omstilling. Det er en fordel i en branche, der de seneste år har fået tildelt en stor rolle i den grønne omstilling, og hvor slutbrugerne i høj grad har fokus på bæredygtighed, der afspejles i hele forsyningskæden.

Energibesparelser i hele organisationen

Bæredygtighed er en fælles indsats, som skal løftes i alle grene af organisationen. Små initiativer gør tilsammen en stor forskel, så alle skal kunne bruge MinEnergi 2.0.

”Det er vigtigt for os, at MinEnergi 2.0 skal være tilgængelig for alle. I den sammenhæng er det en fordel, at systemet er intuitivt og har en logisk opbygning,” siger Michael Frihagen og tilføjer:

”Medarbejderne er med til at gøre en forskel, og de skal kunne mærke en motivation ved at se resultaterne af deres arbejde.”

Det budskab støtter Mia Valentina Lauridsen, der arbejder med marketing hos H. Daugaard:

”Det handler om adfærd, og om at mennesker skal flyttes. Det er en ledelsesopgave, hvor vidensniveauet skal højnes og ændringer i adfærden helt ned på personniveau kan være med til at skabe en påvirkning i en positiv retning,” forklarer hun.

OK blev indgangsvinkel

H. Daugaard er allerede transportkunde hos energiselskabet OK, der ejer EnergiData. Den relation blev indgangsvinklen til samarbejdet med EnergiData, da OK kunne fortælle om mulighederne for at overvåge energiforbruget med MinEnergi 2.0.

”Vi havde et behov og havde undersøgt markedet. Det var god timing, da vores kontaktperson ved OK nævnte muligheden for at opnå energibesparelser og følge CO₂-udledningen med MinEnergi 2.0, så synergien mellem OK og EnergiData viste sig at blive en fordel for os,” slutter Michael Frihagen.

Det er ikke kun H. Daugaard, der kan få glæde af synergien mellem OK og EnergiData. Transportsektoren er begyndt at få øjnene op for, at der er noget at hente i det grønne regnskab ved at begynde at se på energiforbruget i lager- og kontorbygninger. Mange transportkunder efterspørger grønne alternativer til drivmidler, og her har muligheden for at spare CO₂ med MinEnergi 2.0 vakt interesse i transportsegmentet.

Du kan læse mere om H. Daugaard og deres grønne initiativer på deres hjemmeside her

  • Nyt partnerskab uden for Danmark markerer gennembrud
  • FullService: Et servicekoncept, der giver pengene 2 gange igen
  • Ny partneraftale giver grobund for energirigtige løsninger i bygninger
  • EnergiData kåret til eliteleverandør for tredje år i træk
  • H. Daugaard vil køre på den grønne bane
INFORMATION OM

MINENERGI 2.0


MinEnergi 2.0 er Danmarks første digitale energistyringsværktøj, som giver mulighed for at styre og skabe overblik over forbrug af el, vand, gas og varme direkte på alle digitale platforme.

MinEnergi 2.0 samler alle virksomhedens bygninger i en oversigt, så man nemt og på en brugervenlig måde, får overblik over, hvor meget energi der bruges. Udviklingen i energiforbruget kan løbende sammenlignes med budgetter, tidligere forbrug og indtastede nøgletal.

MinEnergi 2.0 byder på mange opsætningsmuligheder, som tilpasses jeres behov. Uanset om det er en enkelt bygning med få målere, eller om det en omfattende bygningsmasse med en integreret fjernaflæsningsløsning, så kan vores energistyringsværktøj gøre en forskel.

En del af OK

EnergiData er ejet af energiselskabet OK, og har været det siden 2008. Ligeledes er Kamstrup 100 % ejet af energiselskabet OK, hvilket gør dem til et søsterselskab til os. Vi har hovedkontor i Køge, en afdeling i Viby J. samt et kontor i Tyskland.

Vi er en målrettet virksomhed bestående af et energisk team på 30 medarbejdere, som arbejder tæt sammen i et uhøjtideligt miljø med kunden i fokus

Energidata A/S

Hovedkontor

Centervej 5
4600 Køge

Regionskontor

Åhave Parkvej 11
8260 Viby J.

Telefon: +45 46 14 14 60
Email: info@energidata.dk
CVR nr. 26737931

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

NYHEDSBREV:

Få artikler, tips til et lavere energiforbrug og gode tilbud om arrangementer i din indbakke med EnergiDatas nyhedsbrev.