MinEnergi 2.0 gjorde udfaldet for Wihlborgs

Wihlborgs, der forvalter og udlejer egne erhvervsejendomme i Øresundsregionen, står over for at implementere energistyring i deres mange kontor- og lagerbygninger – til glæde for lejerne og dem selv. Det simple og intuitive energistyringsværktøj, MinEnergi 2.0, gjorde valget af leverandør lettere.

I løbet af det seneste år er mange nye og eksisterende kunder hos EnergiData blevet brugere af MinEnergi 2.0. For Wihlborgs var tiden også blevet moden til energistyring i deres 580.000 m2 kontor- og lagerbygninger, og her spillede det simple værktøj en stor rolle i valget af leverandør.

For MinEnergi 2.0 er et intuitivt værktøj med en overskuelig brugerflade. Det gør, at mange medarbejdergrupper kan bruge værktøjet i hverdagen.

”Produktet lever op til de krav, vi har. Det skal være let at anvende, have en overskuelig brugerflade, og så har vi mange medarbejdere ude på ejendommene, som skal bruge det. Det er også en stor fordel for os, at vi kan sammenligne energiforbruget på de forskellige ejendomme, så vi kan lære af de bedste eksempler,” siger Johan Tofte, der er administrationsmedarbejder hos Wihlborgs.

Medarbejderne skal på administratorkursus i MinEnergi 2.0, hvor de bliver sat ind i værktøjet og lærer at bruge alle dets funktioner bedst muligt.

”Vi glæder os meget til, at der begynder at komme forbrugsdata ind i systemet, så vi kan arbejde med dem og omsætte det til besparelser. Der er mange andre gode produkter på markedet, men forstår vi ikke at bruge dem, så tror vi ikke på, at det skaber værdi for os,” siger Johan.

Økonomiske fordele ved energistyring

”Det er en strategisk beslutning, at vi skal arbejde med energistyring. Vi oplever, at der er en stor efterspørgsel på markedet, og det er samtidig med til at gøre os attraktive, fortæller Johan Tofte, og fortsætter:

”Når vi har kontrol over driften i ejendommene, kan vi mindske den pris, som lejerne betaler. Og så er der også en økonomisk og miljømæssig faktor i det for os. Vi vil generelt gerne optimere vores ressourceforbrug og gøre noget godt for miljøet.”

Efter at have undersøgt forskellige udbydere og muligheder på markedet var der ingen tvivl om valget af leverandør, bl.a. på grund af MinEnergi 2.0’s brugervenlighed.

Alle skal involveres

Forklaringen på succes lægger i, at alle medarbejdere skal involveres i arbejdet med energistyring. Det er et nyt tiltag for Wihlborgs, og for dem ligger nøglen i at involvere alle medarbejdere i stedet for at lægge ansvaret over på én. Selvom det er et meget bevidst valg at få energistyring, anerkender Wihlborgs, at det er et nyt område for dem.

Derfor får EnergiData også en stor rolle i jagten på energibesparelser og en mere grøn profil for ejendommene. En del af samarbejdet bygger på en FullService aftale, hvor EnergiData løbende er med til at overvåge og analysere data i MinEnergi 2.0.

”Vi er gode til én ting, og EnergiData er gode til at jagte ressourcebesparelser. Vi er ikke blege for at erkende, at vi kan lære af andre og derfor vil vi gerne benytte os af EnergiDatas ekspertise, ” slutter Johan Tofte.

EnergiData skal levere energistyring til alle Wihlborgs erhvervsejendomme i Danmark fra d. 1. januar 2018. Udover installationen og implementeringen af MinEnergi 2.0 skal EnergiData supportere med FullService.