Nye datakilder banker på døren

Med Internet of Things (IoT) er paletten af kommunikationsløsninger til fjernaflæsning blevet udvidet. Inden fremtidens teknologi flytter ind i dine bygninger, bør du tage stilling til hvilken løsning, der passer dig og dine behov bedst. Vi har lavet en oversigt over dine muligheder, og hvad du bør tage stilling til.

Det kan være en svær øvelse at finde den bedste løsning til sine behov og ønsker. Opskriften er dog ofte den samme: Vi starter alle med at definere, hvad vi har brug for, hvad vi gerne vil opnå og i hvilket omfang. Det gælder således også for landets energiansvarlige i kommuner og virksomheder, når spørgsmålet om dataindsamling melder sig på banen.

IoT er forkortelsen for Internet of Things, og det er en teknologi, hvor fysiske enheder bliver koblet op på internettet. På den måde kan din el-, varme, – eller vandmåler kommunikere med internettet gennem små sensorer, og du får værdifuld data, som kan bruges til analyser og optimering af dit energiforbrug.

En IoT-løsning er én af mange veje at gå, og der er en række spørgsmål, du bør overveje, inden du forpligter dig til fremtidens teknologi i dine bygninger. Det gør, at du er bedre klædt på til at vælge den løsning, som passer til dine behov og tilgængelige ressourcer.

Fordele og ulemper ved den nye teknologi

Som udgangspunkt er der ikke meget nyt eller banebrydende ved intelligent måling. Elektroniske enheder har længe kunne indsamle og udveksle data – det er DataHub og Danfoss ECL 310 glimrende eksempler på. Det nye er, at en IoT-løsning er tilknyttet et netværk, som allerede er eller er ved at blive udrullet i hele Danmark.

Sigfox, NB-IoT og LoRaWAN er de tre IoT-løsninger, vi vurderer, har det største potentiale i forhold til energistyring i øjeblikket. Herunder finder du en oversigt over de tre løsninger og deres fordele samt udfordringer.

Her finder du en oversigt over fordele og ulemper ved de tre IoT-løsninger

En stor fordel ved det nye IoT-netværk er, at netværksudbyderen i langt de fleste tilfælde tager sig af den daglige drift og vedligeholdelse, mens du køber et abonnement til netværket. Det kræver dog, at dine enheder kan kommunikere med netværket, som du ønsker at være koblet op på.

Er dine målere klar til fremtidens teknologi?

I de tilfælde, hvor dine målere kan kommunikere direkte med de etablerede IoT-netværk, vil det, sammenlignet med traditionelle løsninger for fjernaflæsning, der er koblet op på traditionelle netværk, næsten ikke kræve nogen opstartsinvestering i kommunikationsudstyr.

Kamstrup har udviklet en vandmåler, som kan sende data direkte til Sigfox-netværket, men det er kun få målere, som har IoT-kommunikationsudstyr integreret fra producenten. I de tilfælde, vil det typisk være billigere at komme i gang med fjernaflæsning, og teknologien bliver tilgængelig for flere.

Mange vil dog opleve, at deres eksisterende målere ikke understøtter IoT-teknologien. Det vil kræve en udskiftning til nye målere, eller tilkøb af moduler, som kan forbinde de nuværende intelligente målere med et IoT-netværk.

En teknologi i rivende udvikling

Der er skrevet og talt meget om IoT-teknologien i de seneste år, og det kan være svært at gennemskue, hvilken løsning, man skal vælge – om man går IoT-vejen eller ej.

Grænserne for dataindsamling flytter sig i takt med, at behovene hos forbrugerne ændrer sig. I løbet af de kommende år vil vi formentligt opleve flere IoT-løsninger, som alle kan indsamle værdifuld data om jer og jeres bygninger.

Hos EnergiData opfatter vi det som en fordel, at markedet for dataindsamling med fjernaflæsning udvikler sig med hastige skridt. Det giver forbrugerne flere muligheder for at have den løsning, som passer bedst til deres behov og ønsker.

Vi forventer os meget af IoT-teknologien, og ser store fordele og muligheder i samspil med energistyring. Derfor understøtter vi de løsninger, som vores kunder foretrækker.

En investering i energistyring med MinEnergi 2.0 indebærer således ikke, at I lægger jer fast på én måde at indsamle data – tvært i mod binder I jer ikke. Systemet er nemlig udviklet til at favne eksisterende og fremtidige IoT-løsninger.

Har du fået mod på, at IoT-teknologien flytter ind i dine bygninger?

Vi inviterer til en spændende informationsaften i sensommeren, hvor vi sætter fokus på IoT-løsninger i samspil med energistyring. Hold dig opdateret for tid og sted på vores LinkedIn eller kontakt os på  + 45 4614 1460.for at høre mere.