Tag styringen og undgå energispild

Forebyggelse er en vigtig disciplin inden for energistyring, men det er ofte en overset guldgrube. Den billigste energi er den, du ikke bruger, så det betaler sig at fange spild i opløbet og fastholde indsatsen

Forebyggelse må ofte lade pladsen for dataindsamling og analyse, når snakken falder på energistyring. Det ér også vigtige parametre, for uden data og overblik, bliver initiativer søsat i blinde.

Men det betaler sig at gøre en aktiv indsats mod unødigt energispild. Det kan mærkes på bundlinjen, prisen på forsikringspræmien og energiforbruget.

Sådan kan du forebygge spild

En alarm på telefonen eller i indbakken kan gøre forskellen, hvis uheldet er ude. Et sprunget vandrør kan betyde store skader på bygningen og inventaret, men en alarm giver dig vished om unødigt spild på el, vand og varme med det samme.

Faste notifikationer i kalenderen og månedlige statusmøder med dine kollegaer, får dig til at huske energistyring i hverdagen. Sæt en notifikation ved fyringssæsonens start og slut, helligdage og ferieperioder. Så kan du indstille de tekniske anlæg efter de ændrede driftstider.

Gør det til en fast del af din morgenrutine at åbne MinEnergi og tjekke udviklingen siden i går. Brug Call To Action og det aktuelle forbrug til dit daglige tjek, og brug analysefunktionen til at følge afkølingen og standbyforbruget fra uge til uge.

Fasthold indsatsen

En besparelse er først konstant, når du er på forkant. Slipper du taget, vil energiforbruget med al sandsynlighed stige. Når kurven er knækket skal niveauet falde eller fastholdes, og det kræver en aktiv indsats.

Dårlig afkøling kommer igen, hvis du ikke følger temperaturen år efter år, og ventilationen skal aktivt slukkes ved hver lukkedag. At fastholde en besparelse og forebygge spild betaler sig på kort og langt sigt.

Mangler du hjælp til at forebygge energispild eller fastholde din indsats? Ring til os på + 45 4614 1460.

By |juni 20th, 2019|Nyhedsbreve|

About the Author: